mandag den 30. september 2013

Kommunikation og markedsføring

Hej der ude

I sidste uge begyndte vi på kommunikation og markedsføring. Onsdag torsdag og fredag morgen så vi dokumentar filmene Secrets of the superbrands med journalisten Alex Riley som prøver at finde ud af hvorfor nogle brands er så populære.



De handlede om teknologi, mode og mad.
I dem alle sammen fandt han ud af ved hjælp af en hjernescanner at hver af de her "superbrands" blev opfattet på samme måde som testpersonernes hjerne reagerede når de så et billede af venner eller familie.
han fandt også ud af at for eksempel tøjmærket Adidas eller restauranten McDonalds findes over hele jorden og de er lige så populære på den anden side af kloden. Selv i de fattige lande vil man gerne gå i mærketøj eller bare det der ligner.
Jeg synes ikke at tingene fungere helt på samme måde her hjemme i Danmark som man så i filmen med modetøj. Her er der også mange der godt kan lide at gå med mærketøj men jeg synes det er begyndt at blive lidt barnligt at have et behov for at vise at man har Bjørn Borg underbukser på og en d&g top osv. Det er sådan noget man ser i 7. klasse og efterhånden som man bliver ældre begynder mange at forstå at det ikke er nødvendigt at betale 600 kr. for et par bukser når man kan få et par næsten magen til til 100 kr.
Men med henhold til teknologien er jeg meget enig og også med det han fortæller i filmen om madmærker. Der er rigtig mange som er desperate efter at have det nyeste nye af teknologi og aller helst Apple for de flestes vedkomne.

Vi er nu gået i gang med selv at markedsføre en sund romkugle. Det bliver spændende at se hvad det fører til.

-Hildur

torsdag den 12. september 2013

Etiketter til drikkedunk

Halløjsa

Nu har vi endelig fået vores etiketter printet ud og klistret på vores drikkedunke og her er det færdige resultat.
Da jeg var i gang med at sætte etiketterne på fandt jeg ud af at drikkedunken er skæv så derfor er det ikke blevet verdens bedste resultat. Men altså der skal jo være lidt udfordringer i livet ;)


Sådan her så det ud før så jeg er faktisk meget glad for resultatet selv om det kunne have været bedre.


- Hildur

torsdag den 5. september 2013

Første dag med Illustrator

Hej folkens
Nu har vi også fået smagt lidt på programmet Illustrator her i medieproduktionsklassen.
Som før fik vi en opgave for lige at lære programmet at kende. Den opgave er at tegne Fætter BR rent. Normalt er billeder i pixels og når man forstørrer pixels så bliver billedet helt grumset og i dårlig kvalitet. Man kan se pixelsne som små firkanter som billedet består af. Det er ikke meningen at man skal kunne se dem. Derfor tegnede vi BR i Illustrator. Her bruger man det der hedder vector i stedet for pixels hvilket gør at billedet kan laves så stort så kun fantasien sætter grænsen og alligevel vil det være i fantastisk kvalitet.

Lige her på bloggen kan man ikke se billedets pixel men det kan man hvis man zoomer ind på det.

Men her på billedet fra Illustrator kan man zoome så meget ind som man vil uden at nogle pixels kan ses... Så længe billedet er åbent i Illustrator








Illustrator er et ret sjovt program at arbejde med. Der er ingen grænser for hvad man kan lave og senere kan i måske få nogle andre ting jeg får lavet i fremtiden at se.

- Hildur

onsdag den 4. september 2013

Smagsprøve på Photoshop

Halløj der ude
De sidste par dage har jeg lært lidt om hvordan man bruger Photoshop. Kun en lille smule men tænkte at jeg lige ville dele med jer hvad jeg har lavet indtil videre.
Vi fik som opgave at lave etiketter til en drikkedunk. Vi måtte frit bestemme hvad der skulle på. På grund af min kærlighed til The Simpsons valgte jeg derfor at de da skulle på. Så bliver jeg så glad hver gang jeg kigger på den.



Der er både en del for oven hvor jeg fandt et alfabet med Simpsons figurene og klippede mit navn ud og så selvfølgelig The Simpsons logoet ved siden af. Og så den nederste del som i kan se valgte jeg den klassiske med Homer som siger "Wuhu" og Lisa. 
For sjov lavede jeg også lige en ekstra af hver med et af mine yndlings bands, Black Veil Brides.



Jeg synes selv den blev ret fed men jeg blev enig med mig selv at det skulle være The Simpsons.

Glæder mig allerede til at lære mere. jeg har jo kun lært en brøkdel af hvad der er muligt i Photoshop :D

-Hildur